To last sub page To Danish main page Bach - Kirnberger - To the bottom To next sub page

Danish Bach Quotes from Johann Sebastian Bach to Johann Philipp Kirnberger

Johann Sebastian Bach (1685-1750)
Henrik Bakager, Danish teacher and musicologist
Victor Borge (1909-2000), Danish pianist and entertainer
Julian Clarkson, Baritone, Monteverdi Choir (2000)
Gad’s Musikleksikon (1976)
Hélène Grimaud (b. 1969), French classical pianist
Knud Jeppesen (1892-1974), Danish composer and musicologist
Johann Philip Kirnberger (1721-1783), German musicologist and Bach pupil

Johann Sebastian Bach (1685-1750)

Hvor der er andægtig musik, er den nådige Gud altid til stede.

Musik er en behagelig harmoni til Guds ære og en fornøjelig glæde for sjælen.

Jeg har altid haft et mål for øje, nemlig med Guds vilje at lede en velreguleret kirkemusik til Guds ære.

Det endelige mål for al musik skal være intet andet end at prise Guds herlighed samt at styrke sjælen.

Mine arbejdsgivere er underlige mennesker med meget lille omsorg for musik.

Jeg var tvunget til at arbejde hårdt. Den der arbejder lige så hårdt, vil bringe det lige så langt som jeg.

Det er egentlig ikke særlig bemærkelsesværdigt: Man skal blot ramme de rigtige tangenter på de rigtige tidspunkter, så spiller instrumentet sig selv.

To the top

Henrik Bakager, Danish teacher and musicologist

I biografier om Bach er det ikke tilfældigt, at mindre smigrende karaktertræk ved ham er nedtonet eller overhovedet ikke er nævnt. Man ønsker først og fremmest at skabe en religiøs komponist, en mytisk helt, der andægtigt og pligtopfyldende arbejdede i Guds tjeneste. Hvis han ikke sad på orgelbænken indhyldet i brusende klange, der steg op som en uudtalt hyldest til Herren, så sad han nærmest i hellig bøn i arbejdsværelset og skrev kantater. Men fordi musikken handler om Gud og lyder guddommelig, betyder det ikke nødvendigvis, at komponisten også er det.

Johann Forkel udgav i 1802 den første biografi om Bach i håbet om, at han ikke ville blive glemt, men tværtimod bevaret som et nationalt klenodie. Ingen kunne på det tidspunkt forestille sig, hvor stor betydning Bach skulle få for generationer af musikere og komponister og for musikforskningen og historieskrivningen. Alene på grund af Bachforskningen i det 19. århundrede blev der skabt interesse for ellers glemte barokkomponister som Vivaldi, Buxtehude, Scarlatti og Telemann. Romantikerne vidste, at Bachs musik var unik og indeholdt en ubegribelig skønhed, men de var ikke i stand til at forstå komponisten bag værkerne ud fra en anden tid end deres egen. I dag er alle rørende enige om dybden og storheden i Bachs musik, men det forholder sig ganske anderledes med spørgsmålet om, hvem komponisten var.

Bach var ikke mere kirkemusiker, end at han helt forlod organistembedet allerede som 32-årig, selv om han sagtens kunne have fået en attraktiv stilling med det ry han havde. I dag er der stadig mange som fejlagtigt tror, at Bach var ansat som organist hele livet. Dette viser, hvor dyb indflydelse de tidlige Bach-biografier og den romantiske arv stadig har. Hvis han ikke var organist, blev han i hvert fald kantor. Men han havde store vanskeligheder med at identificere sig med rollen som kantor i Leipzig. Alvorlige skænderier med myndighederne om salærer, kantorens rettigheder og undervisningspligt sled på hans kræfter, og i 1739 sagde han direkte, at han ikke gad opføre passionerne, for det var alligevel en byrde for ham. Han underskrev sjældent breve og aldrig sine titelblade med kantor, men benyttede i stedet de mere prestigefyldte titler som director musices, capellmeister og hoffcompositeur. Han var særdeles nøjeregnende omkring pengesager og var ikke bleg for at beklage at når en sund vind blæser i Leipzig, forårsager det nedgang i hans begravelsestillæg.

Det var ikke fra Gud, han modtog inspiration til at skrive sine værker, men fra medfødte musikalske instinkter, som han alene gennem hårdt arbejde og uophørlig flid formåede at realisere fuldt ud. Sønnen Carl Philipp Emanuel skriver, at faderen ofte arbejdede hele natten igennem for at kunne frembringe “harmoniens dybeste hemmeligheder i den mest kunstfærdige udformning”.

Dette var Bachs mission med sin musik. At opdage og udforme melodier af helt unik karat og lade dem klinge ind over hinanden i farverige harmonier. At skabe balance mellem melodi, harmoni, rytme og tekst, så selv de mindste detaljer i værket får bærende betydning for helheden. Som en musikalsk skulptør formede han sit materiale krystalklart og perfekt og samtidig så dybt bevægende, at hans musik nok altid vil være en kilde til inspiration.

Han arbejdede hele livet med at søge efter musikkens inderste hemmeligheder og sagde i beskedenhed til sine elever: Jeg har måttet være flittig; hvem der er lige så flittig, vil kunne bringe det lige så langt.

excerpt from an article in “Weekendavisen” in connection with the 250TH BACH ANNIVERSARY (july 2000)
To the top

Victor Borge (1909-2000), Danish pianist and entertainer

Johann Sebastian Bach er den første af de tre store B’er. Han var så tidligt på den, at han i sin tid var rundt regnet det eneste B (medmindre man regner Buxtehude med. Men ingen regner ret meget med Buxtehude mere). Naturligvis var der snesevis af andre musikalske Bach’er, endog nogle Baach’er, men de var bare slægtninge.

Skønt kirkemusik var hans speciale, havde Bach en ganske normal hang til morskab. Jeg har allerede nævnt hans 20 børn. Han skrev også en række kantater så lyse og muntre som nogen af tidens komiske operaer. En af de mest lyse og muntre at disse kantater blev komponeret til fødselsdagsselskabet for Hertug Christian af Sachsen-Weissenfels.

Hertug Christian tog ingen chancer, når det drejede sig om fødselsdage. Især hans egen. Han indbød et par hundrede venner, og i tre uger gik den vilde rævejagt om dagen og den vildere kvindejagt på kvælden. Bachs kantater lå et sted midt imellem. De handlede mest om, hvordan Lammet uskadt græsse kan, fordi hertugens venner havde jaget alle rævene væk.

Heldigvis kunne Bach finde beskæftigelse selv uden operaer. Han underviste horder af elever, han opfandt de mærkeligste musikinstrumenter (såsom en lut med klaviatur og et klokkespil med pedaler), og han komponerede alt lige fra majestætiske messer til små kåde kanoner. Alt hvad han skabte bar præg af hans geni, men med geniet fulgte slid og stolthed.

Det var Johann Sebastian Bach. Dette arbejde er blevet udført efter bedste evne, sagde han om sit Musikalisches Opfer. Han kunne have sagt det samme om hele sit liv.

noder og unoder / my favorite intermissions (1972)
To the top


Julian Clarkson, Baritone, Monteverdi Choir (2000)

Hvis du vil have et meget personligt syn på, hvad dette år har betydet med hensyn til musikken, så har det vist mig, at Bach er et forbløffende alsidigt menneske. Uanset hvilken sindsstemning jeg er i, så føler jeg at hvis jeg vælger en tekst der er dækkende for hvordan jeg har det lige nu, så viser det sig, at Bach allerede har sat ordene i musik på den mest overbevisende måde. Det finder jeg dejligt beroligende, på en eller anden måde.

during John Eliot Gardiner’s Bach pilgrimage tour (2000)
To the top

Gad’s Musikleksikon (1976)

Bach’s musik har en ejendommelig og usædvanlig udtrykskraft, som strækker sig fra det elementære til det sublime, fra munterhed til dødslængsel, men som aldrig truer kunstværkets balance. Hans kontrapunktiske mesterskab er måske det mest slående, men hans rige harmoniske fantasi er ligeså betydningsfuld for storheden i hans kunst. Hans musik er en fuldendt syntese af polyfoni og harmonik, hans polyfone sats bygger altid på en logisk harmonisk udvikling, og hans harmonik er altid resultat af lineære stemmebevægelser. Denne syntese er i sin art enestående i musikkens historie.

Der mærkes ofte et spekulativt træk i hans musik, f. eks. i anvendelse af tonesymboler i kantater og passioner, men det forrykker ikke den musikalske umiddelbarhed og strømmen af rytmisk-melodisk kraft.

For vor tid står Bach som den protestantiske kirkemusiks største mester og som en central skikkelse i den europæiske tonekunst.

To the top

Hélène Grimaud (b. 1969), French classical pianist

Når jeg tænker på Bachs musik, så har jeg en fornemmelse af, at Gud skylder Bach en hel del. Fordi uden ham, så ville mange mennesker ikke ane, at Gud eksisterer.

To the top

Knud Jeppesen (1892-1974), Danish composer and musicologist

Nu ved imidlertid enhver, der selv blot overfladisk har beskæftiget sig med de forskellige epokers musik, at man til ingen tid træffer en kunst, som mestrer alle sider af den musikalske teknik. Som regel er det således, at enhver historisk periode eller skole koncentrerer sig om sine særlige hovedproblemer og så mere eller mindre forsømmer de øvrige. Når man derfor ønsker at lære en bestemt teknik er det nødvendigt først at gøre sig klart, hvad det netop er, man ønsker at tilegne sig, og dernæst at gå i lære hos den komponist eller skole, som bedst mestrer dette.

Dersom det nu er kontrapunkt – stemmernes melodiske selvstændighed i et flerstemmigt, harmonisk acceptabelt komplex – det gælder, er der kun to perioder, der for alvor kommer i betragtning, idet den polyfone musik har to overragende højdepunkter, de, som betegnes ved navnene Bach og Palestrina. Her står valget og her skilles da også vandene.

Bach og Palestrina begynder hver fra sin ende. Palestrina går ud fra linjerne og kommer derved til akkorderne, medens Bach’s musik vokser ud af en ideel harmonisk baggrund og derover udvikler stemmerne i tit isnende dristig selvstændighed.

Tillige når den polyfone musik i første halvdel af det 18. århundrede med Johann Sebastian Bach sit andet svimlende højdepunkt. Og her står man altså overfor et yderligere valg indenfor kontrapunktteorien: Bach eller Palestrina ? Fra nu af spaltes kontrapunktteorien i to retninger eftersom den ene eller anden at disse mestre følges. De fleste teoretikere siger vel her: Palestrina; men der er dog også en del, i flere tilfælde betydelige personligheder, som vælger Bach. En af de første, rimeligvis den første, blandt disse var Kirnberger.

Johann Philip Kirnberger, som i Leipzig havde lært hos Bach, glemte aldrig det dybe indtryk denne ved sit værk og sin personlighed gjorde på ham, ja han var endog i sin samtids øjne halvvejs komisk på grund af sin åbenlyse fanatisme i alt, hvad der vedrørte Bach’s ære og storhed. Hans kritik overfor al anden kunst var skarp og afvisende, men virkelig kritisk sans synes han ikke at have haft.

kontrapunkt / counterpoint (1930/1939)
To the top

Johann Philip Kirnberger (1721-1783), German musicologist and Bach pupil

Johann Sebastian Bach skriver i alle sine kompositioner en fuldkommen ren sats, hvert stykke af ham betyder en enhed, gennemført i karakteren. Rytme, harmoni, melodi, kortsagt alt, hvad der virkelig gælder noget i en komposition, har han, som hans værker viser det, fuldkommen i sin magt. Hans metode er den bedste, thi han går stadig frem skridt for skridt fra det letteste til det sværeste, og netop derfor er overgangen til fuga hos ham ikke vanskeligere end alle de øvrige overgange. Af disse grunde holder jeg Johann Sebastian Bach’s metode for den eneste og bedste.

Det må beklages, at denne store mand aldrig har skrevet noget teoretisk om musik, og at hans lære kun igennem hans elever er blevet overgivet til efterverdenen. Jeg har søgt at føre den salige Joh. Seb. Bach’s metode tilbage til dens grundsætninger, såvidt mine kræfter strækker, i første del af mit værk Die Kunst des reinen Satzes in der Musik fra 1771.



See a presentation of a Bach autograph score preserved in Copenhagen !

To last sub page To the top To next sub page